Kunne lede træningen
Samtale med spillerne
Samarbejde med bestyrelsen
Orientere pressen
Trænerens ..
møde med klubbens repræsentanter er det første indtryk der afleveres. Uanset hvor meget management firmaer gør ud af forskellige tests, kommer man ikke udenom at den ”kemi” der er mellem mennesker, har en meget stor betydning. Og måske er grundlaget for hvor godt samarbejdet bliver og udvikler sig.
Besigtigelse af træneren ..
kunne være det næste skridt, klubben foretog sig. Desværre sker det sjældent. Jeg er selv be-gyndt at besøge de trænere, der melder sig ind i Dansk Træner Bureau.
Det mest givende er at se sig om på en ganske almindelig træningsaften. Den bedste aften er nok tirsdag, hvor der tra-ditionelt foregår mest både med hensyn til løbetræning og tekniske spiløvelser, mens torsdagen som oftest er beregnet på den taktiske indøvelse af spilsystemer til weekendens kamp.
På sådan en aften får man et ganske godt indtryk af trænerens ageren på banen sammen med spillerne. Hvordan instruerer han, hvordan samler han spillerne, hvilken stemmeføring osv.
Fortiden
Resultatmæssigt er det forholdsvis nemt at kortlægge træneren gennem de sidste 4 6 år. Er der noget gennemgående træk for resultaterne i de 2 3 klubber, han har været ansat i. Hvordan har placeringerne været: top mellem bund blandet. For de flestes vedkommende vil det nok falde ud som ”blandet”. Træerne vokser ikke ind i himlen for nogen af os.
Succeen klæber til enkelte trænere, som overvejende har topplaceringer i bagagen. Andre må desværre nøjes med den modsatte ende, hvilket dog ikke gør ham til en dårlig træner alene på baggrund af placeringen.
Research hos tidligere klubber ..
Er en god ting og nødvendig, hvis man vil gøre sit arbejde ordentlig, når der skal findes en ny træner. Dansk Træner Bureau anbefaler at klubberne kontakter de sidste 2- 3 klubber, træneren har arbejdet i. Hvis træneren skulle have noget imod det, skal han nok ikke ligge øverst i bunken af ansøgere.
Til gengæld skal man som klubleder også give træneren fair play. Nemlig ikke kun at kontakte en enkelt klub, men som nævnt de klubber han har arbejdet i de sidste 5 6 år. I disse samtaler kan man få et indtryk af trænerens menneskelige side og evne til at samarbejde med klubbens medlemmer.
Om de mennesker, der udtaler sig skal forblive anonyme over for træneren kan man diskutere. Og meningerne er sikkert mange.
Dansk Træner Bureau med ved bordet
Er ikke nogen dårlig ide, hvis man skal ansætte en træner, der IKKE er anvist af DTB.
De trænere DTB anviser er som oftest kendt i bureauet gennem flere sæsoner og bliver sendt ud på den baggrund og det kendskab jeg har til træneren.
12.august 2007
Ansætte træner hvordan?
læserkommentar
Kurt Pedersen, der er træner for Grønne Stjerne i serie 1, har en tilføjelse til sidste uges artikel "Ansætte træner - hvordan" :
Du skriver at klubben skal tage nogle oplysninger omkring den enkelte træner. Men træneren skal også foretage en research omkring den klub, han skal forhandle med.
Hvad kan klubben tilbyde af materialer (bolde, kegler, veste, frisparksmure m.m.) ?
Hvilke forhold (baner, omklædningsrum, vægttræningsrum, boblebad, sauna m.m.) kan de tilbyde ?
Er der holdleder, ass. træner, målmandstræner, angrebstræner, jægersoldat,massør, fysioterapeut (snart bliver en psykolog vel også dagligdag) tilknyttet holdet ?
Hvilke kurser kan tilbydes?
Hvor stor er truppen?
Hvad kan klubben tilbyde i løn?
Hvorfor stoppede den sidste træner?
Hvor længe har klubbens sidste to trænere været i klubben?
Ud over dette synes jeg at under den første samtale med klubben, skal anføreren være til stede. Han kender spillerne og deres ønsker bedre end bestyrelsen.
(26. august 2007)